• Insurances
  • Why Hedvig
  • The Hedvig App
  • Help
  • DaEn
  • Juridiske oplysninger

    Formidling af forsikringer

    Hedvig AB, org.-nr. 559093-0334, med registreret adresse Malmskillnadsgatan 32, 111 51, Stockholm, Sverige, er underlagt det svenske finanstilsyns, Finansinspektionens, tilsyn som formidler af forsikringer i overensstemmelse med den svenske lov om forsikringsformidling (2018:1219). Den svenske forsikringsaftalelov (2005:104) finder anvendelse på vores forsikringsaftaler. Når du tegner en forsikring hos Hedvig, accepterer du, at oplysninger vedrørende forsikringen og Hedvig AB kun stilles til rådighed i digital form. Hvis du ønsker at få oplysningerne i anden form end digital, skal du blot sende en e-mail til help@hedvig.com eller kontakte Hedvig direkte via appen.

    Eneassurandør for Hedvigs forsikringer er Hedvig Försäkring AB, org.-nr. 559245-5223. Hedvig Försäkring AB er assurandør for samtlige forsikringer, der formidles af Hedvig.

    Hverken Hedvig Försäkring AB eller noget andet forsikringsselskab har en ejerandel i Hedvig AB.

    Hedvig AB er registreret som forsikringsformidler hos den svenske erhvervsstyrelse, Bolagsverket. Registreringen gælder samtlige skadesforsikringsklasser. Du kan kontrollere Hedvig AB's registrering hos Bolagsverket. Hedvig AB har sin ansvarsforsikring hos QBE Insurance (Europe) Ltd., UK-filial Sverige. Nederst på siden finder du kontaktoplysninger til Finansinspektionen, Bolagsverket, QBE og den svenske forbrugerstyrelse, Konsumentverket.

    Hvis du anmoder om det, skal Finansinspektionen oplyse dig om, hvorvidt en ansat hos Hedvig AB har ret til at formidle forsikringer, samt hvilken type forsikringer denne ret gælder. Ansvarlig for Hedvig AB's forsikringsformidling er Malin Allqvie.

    Generelle oplysninger

    Ethvert krav skal fremsættes mod Hedvig AB eller QBE inden for tre år efter, at du har fået kendskab til, at kravet kunne gøres gældende, og under alle omstændigheder inden for ti år fra det tidspunkt, hvor kravet tidligst kunne gøres gældende. Den højeste erstatning, der kan udbetales for en enkelt skade, er 1.250.618 euro. I løbet af ét år kan erstatning for skader højest beløbe sig til 2.501.236 euro.

    Cookies

    En cookie er en lille datafil, som gemmes på din computer. Hedvig værner om din integritet, og din tillid er vores mest værdifulde aktiv. Her forklarer vi, hvordan vi indsamler og bruger cookies, og hvordan vi beskytter din integritet i den forbindelse.

    Hvis du ikke er tilfreds

    Hvis du har en generel klage eller er utilfreds med noget, der vedrører en skade, skal du kontakte Hedvig AB direkte via appen eller sende en e-mail til complaints@hedvig.com. Den klageansvarlige er Claire Mitsell. De klager, vi modtager, bliver behandlet hurtigt og omhyggeligt.

    Brug af cookies

    For at give dig som Hedvig-bruger den bedst mulige oplevelse bruger vi cookies på denne hjemmeside og lignende teknologier i vores apps. Derudover bruger vi muligvis tredjepartscookies, hvis vi benytter eksterne tjenester til at forbedre vores produkt. Hedvig bruger to typer cookies: sessionsbaserede cookies, som forsvinder, så snart du lukker din browser, og mere langtidsholdbare cookies, som anvendes til visse formål.

    Kontakt

    Finansinspektionen
    Box 7821, 103 97 Stockholm
    finansinspektionen@fi.se
    fi.se
    T: 08-408 980 00

    Bolagsverket
    851 81 Sundsvall
    bolagsverket@bolagsverket.se
    bolagsverket.se
    T: 0771-670 670

    Hedvig Försäkring AB
    Malmskillnadsgatan 32, 111 51, Stockholm
    hedvig@hedvig.com
    hedvig.com
    T: 010-45 99 200
    Org. nr. 559245-5223

    QBE Insurance (Europe) Ltd., UK, Sverige Filial
    Sveavägen 13, 111 57 Stockholm
    T: 08-587 514 00

    Formålet med cookies

    Hovedformålet med Hedvigs brug af cookies er at forbedre de tjenester, vi tilbyder.

    Vi bruger cookies til at håndtere logon og øge sikkerheden for vores brugere, til at analysere brugere og brugeradfærd anonymt, så vi kan finde ud af, hvilke dele af tjenesten vi bør forbedre, til at analysere, hvordan vores e-mailudsendelse fungerer, og sikre, at vi udsender oplysninger, du som bruger sætter pris på, og til at huske indstillinger og andre valg, du foretager på vores hjemmesider.

    Administrer dine cookies

    Hvis du ikke ønsker, at vi bruger cookies, kan du nemt slå funktionen fra. I din browser kan du foretage indstillinger, som forhindrer Hedvig og andre i at registrere cookies på din computer. Sådanne indstillinger indebærer dog, at visse funktioner på de fleste hjemmesider ikke fungerer.

    Hvis du ønsker det, kan du under indstillingerne i de fleste browsere vælge blot at slå sporing fra, hvilket indebærer, at Hedvig ikke samkører data fra vores egne og, hvor det er relevant, vores partneres hjemmesider.

    Hvis du vil gøre det samme på din telefon, kan du på iOS under privatlivs- og reklameindstillinger vælge at begrænse sporing. På Android kan du gøre dette under Google-indstillinger og -annoncer.